Aspergers

Når du kigger på mig, ser du en helt almindelig ung mand.
Men du kan ikke se mine tanker. Derfor er jeg for dig, en helt almindelig person, som du kan snakke med og omgås, på samme måde som alle andre du kender. Men indenunder mit normale ydre er jeg meget anderledes end “alle de andre”.
Jeg har nemlig Aspergers syndrom.

Aspergers er en anden måde at tænke på. Én hvor detaljen kommer før helheden, det konkrete kommer før det abstrakte og det sociale er noget rod. Aspergers gør at jeg er ekstremt god til computere, da jeg tænker konkret ligesom dem. Jeg er hurtig til at lære programmeringssprog, da disse er strukturerede, konkrete og logiske.

Når jeg kigger på et stykke kode, ser jeg et mønster, hvor andre ser kaos.
Men når jeg kigger på en forsamling, ser jeg kaos, hvor andre ser et mønster.

Når jeg sidder og snakker med en person, bruger jeg tit mere energi på at være “normal”, end på faktisk at tale med personen. Jeg tænker på hvor meget jeg skal kigge personen i øjnene, hvornår jeg skal kigge væk og hvor jeg skal kigge hen når jeg kigger væk. Jeg tænker på hvordan jeg skal placere mine hænder og arme, hvordan mit ansigtsudtryk skal være og hvordan jeg skal reagere på det jeg får at vide.
Samtidig skal jeg tolke det personen siger i overført betydning. Alle mulige metaforer, undertoner og skjulte budskaber.

At tale med en anden person er for mig som at dekryptere kode. Meget svært og energikrævende.

Hvis jeg er til en familiefest, kan jeg pludselig finde på at gå fra bordet.
Det er ikke fordi jeg ikke kan lide personerne til festen og heller ikke fordi jeg ikke gider snakke med dem. Det er fordi jeg er udmattet eller forvirret. Til fester er der altid et væld af samtaler igang, på kryds og tværs af bordet. Det gør det utroligt svært og energikrævende for mig, at følge med i netop den samtale jeg er interreseret i, fordi alle de andre samtaler “forstyrrer”. For jeg skal først “filtrere” alle de andre samtaler fra for at kunne høre hvad der bliver sagt. Der går normalt et kvarter, så er al min energi opbrugt, og jeg bliver nødt til at gå væk fra festen, for ikke at blive overblastet. Nogle gange kommer jeg tilbage efter en halv time, andre gange bliver jeg væk fra resten af festen.

Det at være social er for mig en udfordring, noget som jeg bliver bedre til med tiden, men altid vil have svært ved.

Jeg håber at du ved at læse dette, har lært noget om mig, og om hvad Aspergers syndrom er.

Martin Eberhardt

For mere info om aspergers, tjek www.AspergerDK.org

Comments are closed.

Trackback URL for this entry